23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyhed fra Eaton: PowerXL DG1 frekvensomformer

Med den nye PowerXL DG1 kan Eaton levere frekvensomformere til de mest krævende applikationer til automatisering af industri og bygninger med mærkedata fra 0,55 til 160 kW.

Eatons nye PowerXL DG1 frekvensomformer er en robust, kraftig og universel enhed til Industrien

Eaton kan nu levere sin nye PowerXL DG1 serie af frekvensomformere som løsning til krævende automatiserings-applikation i industrien og bygninger, med mærkedata fra 0,55 til 160 kW. DG1 serien har blandt andet følgende egenskaber: Optimerede energi algoritmer, et robust design, høj kortslutningsbrydeevne, enestående brugervenlighed. Disse egenskaber sætter brugerne i stand til at implementere elektrisk udstyr, systemer og maskiner med større effektivitet, sikkerhed og pålidelighed.

DG1 frekvensomformerne skiller sig ud i kraft af de mange kommunikationsmuligheder. Alle modeller leveres med standard interface til Ethernet IP, Modbus TCP, Modbus RTU samt BACnet MS/TP. Plug-in kort kan desuden bruges til at forbinde enhederne til Profibus DP, CANopen, DeviceNet, ProfiNet og LonWorks samt Eaton's innovative SmartWire-DT lean kablings- og kommunikationssystem til styrekredsløb. Dertil kommer, at enhederne leveres med adskillige digitale og analoge muligheder for input og output samt tre relæer, så der er tale om flere tilslutningsmuligheder end på mange andre enheder i denne kategori på markedet. Desuden gør forskellige ekstra kort det muligt at udvide DG1 yderligere på en nem og fleksibel måde.

Drift og brug er baseret på det samme velkendte og gennemprøvede koncept som andre PowerXL frekvensomformere (DC1 eller DA1). Derfor kan installatøren, til mange applikationer, bestille omformerne til brug i felten som hyldevarer, uden at der er behov for yderligere indstilling af parametre. Den klart formulerede menu guide på et fem-liniers LCD display, har selvforklarende typer af koder samt bare 14 standard parametre, der gør det endnu nemmere at indstille omformerne til krævende applikationer.

Membran tastaturet
har to taster, der er frit konfigurerbare, samt tre LED-lys til indikering af enhedens status. Display / tastatur installeres lokalt på enheden, eller decentralt som eksempelvis på døren til skabet for dermed nemt at kunne styre flere enheder.

Softwaren der er installeret på alle DG1 frekvensomformere indeholder muligheder for optimering af energiforbrug, dynamisk styring af effekten i tilfælde af modstrøm, en guide til hurtigstart, forskellige funktionsblokke til standard applikationer(multi pumpesystemer, ventilator kontrol, multi-PID, multifunktionsbrug), sikkerhedsfunktioner og en Safe Torque Off (STO) samt realtids ur. Når det gælder energiforbrug er det lykkedes Eaton at reducere den energi, der skal bruges til drift af motorerne, med to til ti procent, sammenlignet med andre frekvensomformere på markedet - uden nogen form for yderligere optimering.

DG1 klarer en overbelastning på 110 procent ved variabelt drejningsmoment, og 150 procent ved konstant drejningsmoment. Evnen til at modstå kortslutningsstrømme på frekvensomformerne på 100 kA ligger pænt over gennemsnittet. Takket være en integreret DC link begrænser har frekvensomformerne en meget lille, harmonisk komponent, så brugeren ikke skal have yderligere, eksterne komponenter. EMC filtre (C2) er ligeledes standard på alle enheder.

Frekvensomformer-serien leveres i seks størrelser med beskyttelsesklasse IP21 til alle motorhuse. En speciel coating beskytter de elektroniske printkort mod støv, fugtighed og kemikalier. Til barske miljøer ellertil fjernkontrol kan motorhusene eftermonteres med et konverteringssæt til IP54. Temperaturområdet for DG1 er, takket være en særlig kølemetode, fra 35 til 50º C. Med belastningsreduktion kan driften foretages i temperaturer op til 60º C.

Yderligere information om Eaton kan fås på www.eaton.eu.
Detaljer om DG1 frekvensomformer samt film finder du her.
De seneste nyheder fås ved at følge os på Twitter (@Eaton_EMEA) eller på LinkedIn (Eaton EMEA).

Eatons elektriske virksomhed er global leder med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, backup strømbeskyttelse, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt ingeniørydelser. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en Power Management virksomhed med et salg i 2013 på 22 milliarder dollars. Eaton leverer energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har omkring 103.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på www.eaton.dk.

Eaton
Generatorvej 8C
2860 Søborg
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10130352
P nummer: 1008653328

Kontaktperson

JG
Jette Grønberg
Marketing Manager
+45 40947297 jettegronberg@eaton.com

Send til en kollega

0.031