23948sdkhjf

Hamann Electronics og Danish Aerotech samarbejder om forsvarsordrer

I et forsøg på at opnå større gennemslagskraft i kampen om ordrerne til fremtiden danske kampfly har Danish Aerotech og Hamann Electronics nu forstærket deres samarbejde.
Ifølge de to virksomheder er der god logik i samarbejdet i forhold til de store prækvalificeringsopgaver, som den danske elektronikindustri står overfor i forbindelse med indkøbet af nye kampfly til det danske forsvar. Gennem samarbejdet regner Hamann Electronics og Danish Aerotech med at blive mere konkurrencedygtige på såvel pris som fleksibilitet. Det skriver Erhvervsbladet.

- Vi opnår væsentligt bedre konkurrenceevne gennem samarbejdet, og der vil generelt set kunne opnås ganske væsentlige fordele og muligheder for større ordrer til Danmark indenfor forsvarsindustrien. Det vil styrke udviklingen af teknologiske kompetencer og udmønte sig i et øget antal danske arbejdspladser, udtaler Knud Hamann fra Hamann Electronics til Erhvervsbladet.

Samarbejdet opstod i første omgang i forbindelse med prækvalificeringen til en opgave i forbindelse med det amerikanske Joint Strike Fighter-fly, men også svenske Saab der producerer det konkurrerende Gripen-fly har vist interesse for den danske alliance.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094