23948sdkhjf

Væksten fortsætter hos Hamann Electronics

Kunder, der ellers har outsourcet produktionen til Fjernøsten, er begyndt at vende tilbage til Hamann Electronics.
Selv om omsætningen ikke er steget så kraftigt i første halvår af 2008 som i de foregående år, er der stadig grund til smil hos ejerleder Gert Nielsen fra Hamann Electronics. Grunden er paradoksalt nok de stigende brændstofpriser, for netop det faktum, at det er blevet dyrere at transportere varerne, har gjort, at flere kunder har vendt Fjernøsten ryggen for atter at få produceret hos den danske producent. Det skriver Erhvervsbladet.

- De har oplevet de negative effekter ved at have deres produktion for langt væk. De havde travlt med at outsource på grund af lave materialepriser og lønomkostninger. Men der er andre parametre, som betyder noget. Vi ser nu, at flere ledere i virksomhederne medregner alle omkostninger, og dermed bliver den økonomiske forskel mellem en dansk/europæisk produktion som vores og den kinesiske til stadighed mindre, forklarer Gert Nielsen til Erhvervsbladet.

Udover egen fabrik i Holbæk kan Hamann Electronics også trække på en række certificerede samarbejdspartnere i Østeuropa, og også her har man mærket vækst. Den geografiske nærhed til Danmark er ideel, og med de høje transportomkostninger kan Østeuropa sagtens konkurrere med fx Kina.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078