23948sdkhjf

Direktør forlader Homatic

Stifter og tidligere direktør Thorvald Horup overtager atter posten som øverste ansvarlige for Homatic efter Henrik Miller.
Henrik Miller blev ellers hentet til Homatic fra Martin-gruppen 1. januar 2007 med en ambition om, at Homatic skulle udvikle sig til en af de fem største udviklingshuse i Danmark, og strategien gik blandt andet ud på, at man i høj grad skulle fungere som outsourcingpartner for kunderne. Men ifølge Ingeniøren er den strategi ikke blevet gennemført i tilfredsstillende omfang, og derfor har parterne valgt at skilles.

- Vi har haft nogle projekter, der har udviklet sig anderledes, end vi havde forventet, og det har medført, at vi har besluttet at ændre i organisationen, forklarer Thorvald Horup til Ingeniøren.

Han understreger, at det efterfølgende vil være ham selv, der står i spidsen for virksomheden, og at der derfor ikke vil blive tale om at hente en ny direktør udefra. Sammen med ham skal virksomheden i fremtiden ledes af Claus Jacobsen, der overtager ansvaret for projekt og teknik samt Lars Bay Alexandersen, der overtager ansvaret for salg.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062