23948sdkhjf

Thrane & Thrane på opkøb

Den danske kommunikationsspecialist overtager Naval Electronics og udvider produktporteføljen.
Thrane & Thrane har indgået aftale om overtagelse af Naval Electronics AB. Købet er et led i selskabets strategi om at introducere nye maritime produkter, der udvider produktporteføljen, styrker markedspositionen og øger væksten.

Købet giver Thrane & Thrane adgang til et nyt produktområde, idet Naval tilbyder professionelt udstyr til modtagelse og distribution af tv på skibe. Produktlinjen indeholder blandt andet nyudviklede styrbare satellitantenner - også betegnet TV-RO (”TV Receive Only”) - der er målrettet kommercielle skibe. Alle produkterne komplementerer Thrane & Thranes hidtidige portefølje, som i dag ikke omfatter tv-produkter.

Udover Navals hidtidige distribution vil Thrane & Thrane sælge de nye produkter via sit globalt dækkende net af distributører, hvilket forventes at åbne muligheder for yderligere vækst. Selskabet forventer således en meromsætning på ca. 30 mio. kr. i regnskabsåret 2009/2010 og stigende i de følgende år.

I de kommende måneder vil Thrane & Thrane og Naval udarbejde en plan for integration og videreudvikling af aktiviteterne.

Naval Electronics AB er stiftet i 1971. Som pioner i udviklingen af tv-antenner og distributionsløsninger til maritimt brug har Naval løbende udviklet produkter, som kan bruges i forbindelse med verdens forskellige tv-systemer. Selskabet ligger i Malmö, har 15 medarbejdere og ejes af direktøren og stifteren, Lars Risberg. I 2008 havde Naval en omsætning på ca. 30 mio. svenske kr. og et resultat af primær drift på ca. 7 mio. svenske kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094