23948sdkhjf

GPV dropper produktion af printkort

Elektronikkoncernen koncentrerer nu sine aktiviteter inden for produktion af elektronik og mekanik.
Fredag meddelte GPV at syv af koncernens datterselskaber er gået i betalingsstandsning , og nu løfter man sløret for den nye struktur i koncernen. Den indebærer, at man i fremtiden vil koncentrere sig om to forretningsområder, nemlig elektronik og mekanik.

- Elektronikdivisionen i Danmark, Thailand og Schweiz har de seneste år vist en meget stærk udvikling med vækst i både omsætning og indtjening. Også i de seneste måneder har ordreindgangen og antallet af forespørgsler til elektronikdivisionen været tilfredsstillende, skriver GPV i en fondsbørsmeddelelse.
- Mekanikdivisionen i Danmark, Norge og Thailand har ligeledes haft en tilfredsstillende udvikling selv under den globale afmatning, når der ses bort fra de tabsgivende ordrer indenfor specielt aerospace og forsvar som primært produceres i GPV Teknik A/S. I de seneste måneder har ordreindgangen i GPV International A/S været tilfredsstillende. Det nye GPV vil ikke fortsætte de tabsgivende aktiviteter i GPV Teknik A/S, lyder det i meddelelsen.

Til gengæld har man vurderet, at koncernens printkort-division ikke længere er et strategisk vigtigt område, hvorfor dette ikke er med i det fremadrettede GPV. GPV vil sammen med IFU, som er 30 % aktionær i GPV's printkortfabrik i Kina, søge at skabe en god løsning for denne virksomhed, der er i en god udvikling.

- GPV vurderer, at de fortsættende aktiviteter i elektronik og mekanik divisionerne selv under de nuværende markedsforhold har en positiv fremtid med god omsætning, indtjening og likviditet samt en tilfredsstillende soliditet, skriver GPV.

Det fortsættende GPV vil koncentrere indsatsen om de mange partnerskaber med betydende internationale kunder, hvor GPV i samarbejdet med disse kan skabe grundlaget for kundernes fortsatte konkurrencedygtighed kombineret med en sund drift og forretning for GPV.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Læs mere om: GPV
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578