Danmark får flere forskningsmidler fra EU end nogensinde før
Danske forskergrupper og virksomheder er blandt de bedste til at få del i midlerne fra EU's rammeprogram for forskning og innovation.
Modelfoto/Colorbox
Danskerne udgør kun knap en procent af EU's samlede befolkning. Alligevel er Danmark med helt i front, når det handler om at få del i forskningsmidlerne. Kun Schweiz og Finland har en højere andel i forhold til indbyggertallet.
Af de konkurrenceudbudte midler fra FP7 modtager de danske deltagere nu 2,36 procent målt i forhold til indbyggertallet. Det svarer til, at danske forskergrupper og virksomheder har modtaget næsten 80 millioner kroner om måneden siden begyndelsen af rammeprogrammet i 2007.
Det beløber sig til en samlet sum af 5,8 milliarder kroner fra EU’s pengekasse til danske miljøer for forskning og innovation.
Flere midler til erhvervslivet
Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over udviklingen. Han ser store muligheder, når FP7 programmet afløses af verdens største, offentligt finansierede forskningsprogram, Horizon 2020.
- Med Horizon 2020s øgede fokus på, at forskning og innovation skal løse store samfundsudfordringer, har Danmark helt særlige forudsætninger for at tiltrække forskningsmidler og veksle dem til løsninger og danske arbejdspladser. Jeg glæder mig over vores flotte resultater, men mener samtidig, vi skal satse på at blive endnu bedre. Derfor er der en række initiativer i regeringens nye innovationsstrategi, som skal få endnu flere forskere og især små og mellemstore virksomheder med og sikre dem bedre rådgivning. Potentialet er enormt for et videnssamfund som Danmark, siger Morten Østergaard.
Danmark ligger på en 3. plads blandt de lande, som modtager de største EU-bevillinger under FP7 målt per indbygger. Målt i forhold til BNP ligger Danmark på en sjetteplads, og der er således potentiale for at blive endnu bedre.
En milliard til danske eliteforskere
For tredje år i træk stiger den danske andel af midlerne fra eliteforskningsrådet Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Siden 2007 har de danske eliteforskere således høstet knap en milliard kroner fra FP7.
ERC er dermed Danmarks langt største indtægtskilde af alle delprogrammerne under FP7. Oprettelsen af ERC var en dansk mærkesag under EU-formandskabet i 2002 og er det stadig i forhold til forhandlingerne om det kommende rammeprogram Horizon 2020.
Især danske miljøer inden for energiforskning og innovation har høje succesrater og modtager en meget stor andel af midlerne fra energiprogrammet. Knap hver tredje energiansøgning med en dansk partner modtager penge fra Europa-Kommissionen. Det tal er langt højere end den gennemsnitlige ansøgning til energiprogrammet, der kun belønnes med finansiel støtte i mindre end hver fjerde tilfælde.
Energiprogrammet under FP7 er ikke budgetmæssigt blandt de største programmer. Alligevel modtager danske miljøer for energiforskning- og innovation så stor en andel af midlerne, at det svarer til Danmarks tredje største indtægtskilde fra FP7.
I EU’s nye rammeprogram til forskning og innovation Horizon 2020 forventes der afsat cirka 530 milliarder kroner til forskning og innovation. Pengene skal udbetales i perioden fra 2014 til 2020.
