Kunderne er på det globale marked, og BAE Systems Detica ønsker at komme tættere på dem. Derfor fyrer virksomheden 51 medarbejdere i Nørresundby. Det skriver Nordjyske.
- Vores marked og kundebase globaliseres i stigende grad, og det er nødvendigt, at vores forretningsstrategi understøtter denne udvikling, ved at vores kapacitet er tættere på vores kunder, skriver virksomheden i meddelelsen i følge Nordjyske:
- Der er ingen yderligere planer for flere afskedigelsesrunder i Danmark, og vi vil fortsætte vores engagement på de markeder og over for de kunder, der serviceres fra den danske afdeling.
BAE Systems Detiva hovedkontor ligger i London, og man købte virksomheden, der dengang hed ETI Telecom, i 2010.