23948sdkhjf

Navnenyt: Aalborg-virksomhed henter ny omsætningsdirektør

Den nordjyske IT-virksomhed Wirtek ruster op i de øvre ledelseslag, hvor virksomheden netop har annonceret ansættelsen af en ny chief revenue officer.

Wirtek har hyret Niels Erik Wøhlk i rollen som CRO, hvor han skal bistå CEO Michael Aaen med de "omsætningsskabende aktiviteter" ved at udnytte sit netværk og ekspertise for at udvide Wirteks tilstedeværelse i de markeder, som virksomheden har sat som mål.

- Jeg er spændt på at tilslutte mig Wirtek og bidrage til de ambitiøse vækstplaner. Jeg ser et stort potentiale og uforløste muligheder hos Wirtek. Jeg glæder mig til at arbejde med det talentfulde hold for at udvide vores kundebase og bygge stærke langsigtede forretningsforbindelser, udtaler Niels Erik Wøhlk i en selskabsmeddelelse.

Vigtig del af strategi

CEO Michael Aaen peger på, at Niels Erik Wøhlks erfaring med forretningsudvikling og ledelse er stærke kvaliteter hos den nye CRO, der kommer fra en stilling som VP of sales and marketing hos Inscale, der arbejder med IT-rekruttering.

- Niels Erik er en erfaren leder, hvis omfattende kommercielle viden og store markedsindsigt konsekvent har leveret stærke resultater. Han ansættelse som CRO er en vigtig del af vores strategi for at udvide vores tilstedeværelse i udvalgte geografiske markeder og komme i mål med vores organiske omsætningsvækstmål i den kommende tid, udtaler Michael Aaen i meddelelsen.

Niels Erik Wøhlk starter i sin nye rolle 1. maj.

Electronic Supply har forsøgt at få en kommentar fra Michael Aaen for at høre nærmere om ansættelsen af Niels Erik Wøhlk og spørge yderligere ind til, hvilke markeder han skal være med til at udvide forretningen i.

Han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Om Wirtek

  • IT-virksomhed fra Aalborg.
  • Leverer software-udvikling, -test og -konsulentarbejde for virksomheder i blandt andet energi-, kommunikations-, automations- og handelsbrancherne.
  • Har været noteret på Nasdaq-børsen i København siden 2006.
  • Har udover Aalborg også kontor i Rumænien.

Kilde: Wirtek

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079