23948sdkhjf

Shape Robotics lander ordre på 224 millioner

Shape Robotics agter at omsætte for over 1 milliard i 2027, og den vækstrejse kræver store ordrer.

Sådan en har den sjællandske virksomhed netop landet i form af levering af 900 Smartlabs til rumænske NOD.

Aftalen har en samlet værdi på 30 millioner euro svarende til knap 224 millioner kroner.

- Ordren fra NOD understreger endnu en gang effektiviteten i vores forretningskontinuitet og styrken i vores holds kompetencer, udtaler den nye CEO, Mark Abraham, i en selskabsmeddelelse fra Shape Robotics.

Smartslabs er Shape Robotics' nøgleklare undervisningslokaler, der består af Shape Robotics' egen Fable-robot og andet teknologisk udstyr som tablet og smartboards.

Af ordren på 900 af slagsen skal Shape Robotics i første omgang levere 100 og de næste 50 i løbet af resten af 2024, mens de resterende kommer senere.

Det lyder videre, at Shape Robotics ikke kommer til at opjustere forventningerne på baggrund af ordren.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063