Oticons langsigtede strategi er at udflytte den daglige produktion fra Tilsted ved Thisted til Polen. Planen er dog at bevare udviklingsafdelingen i Tilsted.
I en løbende tilpasning af medarbejderne er der blevet fyret 25 timelønnede og en funktionær. Det fortæller direktør Peter Finnerup til Nordjyske.
- I Januar meldte vi ud, hvordan udviklingen ville foregå i løbet af 2013, og selv efter fyringen torsdag ligger vi med lige knap 400 medarbejdere i Tilsted stadig over det niveau, vi havde regnet med, siger direktøren til Nordjyske.
Oticon har hovedkvarter i Smørum.