23948sdkhjf

Elektronikgrossist vil selv være producent

EET Europarts overtager aktiviteterne i det danske selskab ViewMedia, og dermed styrker man sin position inden for Home Entertainment & Lifestyle Electronics.
Aktiviteterne fra det opkøbte selskab placeres i et nyetableret selskab, Clint Digital, med EET Europarts som majoritetsejer, og ledende medarbejdere fra det tidligere ViewMedia som medejere.

Clint Digital skal stå for udvikling og design af digitale A/V produkter. Virksomheden har et bredt sortiment af blandt andet operatørgodkendte set-top-bokse til tv-markedet samt DAB/DAB+ radioer, internet-radioer og streaming-produkter til audio-markedet. Derudover ligger en række nye produkter i pipeline til lancering i begyndelsen af 2014.

Tidligere opkøb blev en succes
Afsætning af produkter skal ske dels via EET Europarts´s europæiske distributionsnetværk, der tæller 31 salgskontorer i 26 lande og mere end 40.000 købende kunder årligt, og dels via salg til Clint Digital´s egne større kunder og private label kunder.

- Vi er en ekspanderende virksomhed, og vi tror på, der er et stort markedspotentiale for innovative, digitale audio- og video-produkter. Vores opkøb af tilsvarende aktiviteter i selskabet Kjaerulff 1 tidligere på året, har allerede vist sig at være en god investering, og med Clint Digital får vi nu tilført endnu en stærk produktportefølje og endnu flere stærke medarbejderkompetencer på netop dette område, siger CEO John Thomas fra EET Group.

- EET Europarts er enestående i Europa, og det perfekte match for en virksomhed som Clint Digital. Vores ambition om at blive pan-europæisk leverandør har krævet en helt særlig samarbejdspartner, og det har vi fået med EET Europarts. Vi glæder os over partnerskabet og over, at vi nu har det helt rigtige afsæt for at komme bredt ud med den spændende produktportefølje vi står for at lancere i 2014, siger Brian Larsen, der er CEO i Clint Digital.

Brian Larsen kommer fra det tidligere ViewMedia, hvor han har været medstifter, medindehaver og CEO gennem 17 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078