23948sdkhjf

Elektronikskrot kan blive guldgrube

Der er masser af arbejdspladser at hente, hvis rammebetingelserne for genanvendelse af elektronikskrot bliver bedre, mener branchen.
I Danmark kasseres der hvert år 125.000 ton udtjent elektronik. 45.000 ton af dette eksporteres til udlandet, og det er en skam, mener branchen. For der er både penge, viden og arbejdspladser i at fastholde bearbejdningen her i landet. Det skriver Ingeniøren.

Skrotbranchen efterlyser dog flere ressourcer og bedre rammebetingelser og henviser især til, at de aktuelle udbudsregler betyder, at behandlingen af den brugte elektronik skal sendes i udbud for to år ad gangen.

- Vi har ekspertisen og viljen til at forvandle elektronikskrot til værdier, men med en udbudsrunde på to år, kan vi simpelthen ikke være sikre på, at vi kan afskrive en investering i et nyt anlæg. Her drukner Danmark i den europæiske konkurrence. Og dermed vinker vi farvel til arbejdspladser og indtjening, siger fabrikschef hos Averhoff, Jørgen Hansen, til Ingeniøren.

Miljøminister Ida Auken lover, at der vil komme mere fokus på området og henviser blandt andet til, at regeringen har afsat 200 mio. kr. over de kommende fire år til udvikling af nye teknologier inden for genanvendelse af affald.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094