23948sdkhjf

Atea vinder stor nordisk kontrakt med Tryg

Atea skal de næste fire år varetage it-service og driftsopgaver i Danmark, Sverige og Norge for et af Nordens største forsikringsselskaber.
Atea har netop indgået en omfattende driftsaftale med forsikringsselskabet Tryg, der betyder, at Atea i de kommende fire år skal håndtere it-service for koncernens medarbejdere. Aftalen inkluderer blandt andet PC/klientydelser, servicedesk og printydelser. Samlet vil flere end 3.700 medarbejdere i Tryg blive serviceret, når den nye aftale træder i kraft den 10. juni 2014.

Den fireårige aftale, med mulighed for forlængelse på yderligere to år, betyder, at Atea overtager ansvaret for en betragtelig del af Trygs interne it-drift og hjælper koncernen med at gøre it-service langt mere lokal end tidligere. Atea besidder netop - med den lokale forankring i Norden - de nødvendige kompetencer, der kræves for at skabe en ensartet standard på tværs af de tre lande. Det skriver Atea i en pressemeddelelse.

Kontrakten betyder desuden, at Atea skal levere en ny integreret printløsning på alle Trygs lokationer i Norden. Printløsningen indebærer mulighed for betragteligt reduceret papirforbrug, smidigere forretningsgange og større sikkerhed i forhold til fortrolige papirer.

- Vi ser frem til samarbejdet med Tryg i Norden og er naturligvis stolte af, at vi kan hjælpe med at løfte så stor en opgave på tværs af de nordiske lande. Aftalen med Tryg understreger samtidig tydeligt den tendens, vi ser i markedet mod en langt større selektiv udlicitering af driftsopgaver, der sikrer en mere effektiv og fleksibel it-drift, siger Jan Elbæk, direktør i Atea A/S.

Læs mere om: ATEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079