23948sdkhjf

DTU modtager stor ordre til fransk fusionskraftværk

DTU skal designe et avanceret diagnosesystem, som skal kunne tage temperaturen på det kommende fusionskraftværk ITERs ellers urørlige kerne.
Det skriver Berlingske.

Med et budget på 50-60 mio. kr. til design af måleudstyr til det kommende franskplacerede fusionskraftværk ITER, har DTU modtaget den hidtil største danske ordre til det store fusionskraftværk. DTU, der skal udvikle diagnosesystemet sammen med det portugisiske universitet IST, har fire år til at færdigdesigne systemet.

Seniorforsker ved DTU Fysik, Søren Bang Korsholm, som står i spidsen for designet af det avancerede måleudstyr, forklarer overfor avisen, at systemet kommer til at bestå af en meget kraftig mikrobølgekilde med en effekt på 1 MW, cirka svarende til effekten i 1.000 almindelige mikrobølgeovne.

Ifølge Berlingske er ITER et af verdens mest ambitiøse og dyre big-science-projekter. Fusionskraftværkets samlede budget er på over 100 mia. kr. og blandt andet USA, Kina, Rusland, Indien, Japan og hele EU er med til at finansiere projektet.

ITER forventes at kunne køre på fuld kraft i 2027. Til den tid vil det kunne levere en effekt på 500 MW.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079