23948sdkhjf

Ny kampagne skal sikre den nødvendige arbejdskraft

Der uddannes alt for få på elektronik- og softwareuddannelserne til fortsat at dække virksomhedernes behov. Det skal en ny fælles europæisk kampagne nu råde bod på.
Mange undersøgelser har ifølge DI Itek dokumenteret, at det manglende teknologioptag i mindre- og mellemstore virksomheder skyldes utilstrækkelige digitale kompetencer. Derfor gennemfører DI ITtek nu i 2014 kampagnen ”e-Skills for Jobs” i samarbejde med europæiske søsterorganisationer og EU-Kommissionen. Det oplyser brancheorganisationen på sin hjemmeside.

Kampagnen – der ifølge DI Itek er et svar på den stigende efterspørgsel efter ikt-uddannede fagfolk, der i øjeblikket ikke kan opfyldes til trods for den høje arbejdsløshed i Europa – skal være med til at øge borgere og virksomheders bevidsthed om, hvor vigtigt det er at kunne bruge it i dagligdagen.

DI Itek er i Danmark koordinator for ”e-skills for Jobs” og vil i den forbindelse i 2014 støtte og sætte gang i en række begivenheder for unge mennesker og mindre- og mellemstore virksomheder. I det kommende år vil organisationen således gennemføre debatmøder, udskrive konkurrencer og synliggøre behovet for it-færdigheder bredt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078