23948sdkhjf

Tilfredsstillende resultat hos Teknologisk Institut

Instituttets stigende aktivitetsniveau er ifølge administrerende direktør Søren Stjernqvist et resultat af en gryende optimisme hos instituttets kunder.
Teknologisk Institut havde i 2013 en stigning i omsætningen på 3,3 procent, svarende til en omsætning på 1,081 mia. kr. og et realiseret overskud på 32,7 mio. kr. Instituttet har oplevet en pæn fremgang i den direkte kunderelaterede omsætning, svarende til en stigning på 7,1 procent i forhold til 2012. Forsknings- og udviklingsomsætningen tegner sig for 370,2 mio. kr. mod 382,7 mio. kr. i 2012.

- Tendensen er, at det mere end nogensinde er brugen af nye teknologier, som baner vejen til markedet. I mange tilfælde kræver det dog ikke kun, at virksomhederne bruger den nyeste teknologi, men i højere grad kombinerer de nyeste teknologier. Det er en udfordring, vi som multidisciplinært institut meget gerne tager op, siger han.

Markante satsninger er nødvendige
Teknologisk Institut satte i 2013 øget fokus på industriens teknologianvendelse ved at deltage i en række markante satsninger – herunder det omfattende projekt ”Produktion i Danmark” og forsknings- og uddannelsessamarbejdet ”MADE”. Desuden har Instituttet oprettet en ny division for produktion samt nye laboratorier og testcentre.

Det er Instituttets mål at udbygge positionen som en væsentlig aktør i at sikre vækst og jobs ved at anvende teknologi til at øge produktiviteten, skabe innovative produkter og fastholde Danmarks konkurrenceevne.

- Vi står gerne på mål for at levere den væsentlige teknologiske indsprøjtning, der kan øge den danske konkurrenceevne og sikre det danske velfærdssamfund. Men hvis vi skal indfri ambitionerne om at udvikle og implementere innovative og højteknologiske løsninger, der skal skabe vækst, arbejdspladser og velfærd i Danmark i løbet af tre-fem år, er det en klar forudsætning, at samfundet investerer i teknologi og teknologianvendelse og gør teknologien bredt tilgængelig, siger Søren Stjernqvist.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078