23948sdkhjf

Danske it-virksomheder buldrer frem

Krisen er nu lagt eftertrykkeligt på hylden i it-erhvervet. Samlet set blev 2013 det bedste år siden krisen for danske it-virksomheder, og forventningerne til 2014 er endnu større.
Det viser en ny undersøgelse fra IT-Branchen og de regionale it-fora.

Danske it-virksomheder har for alvor fået gang i forretningen. Tre ud af fire danske it-virksomheder klarer sig samlet set bedre nu end for et år siden. Kun 3 pct. af it-virksomhederne vurderer, de har fået det værre i løbet af 2013. Det viser en spørgeundersøgelse gennemført af IT-Branchen, IT-Forum Fyn, BrainsBusiness og it forum. Tallene er de mest optimistiske fra it-erhvervet siden krisen.

- Optimismen er for alvor tilbage i it-erhvervet. It-virksomhederne har nu tilpasset sig det nye hårde og meget konkurrenceprægede marked, der er kommet efter i krisen, siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen.

Bedre bundlinje i 2013
På it-virksomhedernes bundlinje ses også klare positive tegn. 60 pct. af it-virksomhederne oplevede vækst på bundlinjen i 2013, men kun 16 pct. havde en dårligere bundlinje i 2013 end året før.

- Vi ser ikke tårnhøje vækstrater. Men vi oplever nu stadig flere virksomheder, der står stærkere end tidligere og tjener flere penge. Danske it-virksomheder bliver et af de erhverv, der skal sikre vækst og arbejdspladser i Danmark fremover, siger Morten Bangsgaard.

Høje forventninger til 2014
Pilen peger fortsat opad i det kommende år, viser det nye IT-Barometer. 76 pct. af de danske it-virksomheder forventer flere kunder i 2014 end sidste år. Kun 2 pct. forventer færre kunder. Samtidig forventer 78 pct. af virksomhederne, at de samlet set vil klare sig bedre i 2014 end sidste år.

- Optimismen og forventningerne i de danske it-virksomheder har ikke været større siden Lehman Brothers krakkede i 2008. Det er meget positivt, at både store og små it-virksomheder forventer at få flere kunder og skabe vækst det kommende år, siger Morten Bangsgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078