23948sdkhjf

Kamstrup sætter omsætningsrekord

På trods et stagnerende marked for energi- og vandmålere på verdensplan er det i 2013 lykkedes målerproducenten Kamstrup at levere en rekordhøj omsætning på hele 1.289 millioner kroner.
Kamstrup har de forgangne år hævet omsætningen, og 2013 blev ingen undtagelse. Således steg Kamstrup-koncernens salg til 1.289 mio. kr. mod 1.257 mio. kr. i 2012. Væksten på tre procent i 2013 skyldtes primært fremgang på en række eksportmarkeder. Dette skal ses i lyset af, at det samlede verdensmarked for intelligent forbrugsmåling af energi og vand har udviklet sig negativt i 2013, og at den internationale konkurrence gradvist er blevet skærpet.

Kamstrups årsresultat før skat landede på 145,7 mio. kr., en million kr. mere end i 2012, hvilket koncernen finder særdeles tilfredsstillende.

Solidt fundament
Trods store investeringer i 2013 står Kamstrup efter eget udsagn i en fordelagtig finansiel position. Med en egenkapital på 415,7 mio. kr. er Kamstrups finansielle fundament nemlig velpolstret til fremtidige investeringer i blandt andet produktudvikling og produktionsteknisk udvikling de kommende år. For tredje år i træk opnår Kamstrup således den højeste kreditvurdering AAA.

Kamstrups strategi om at investere et betydelige beløb i udvikling er desuden en væsentlig årsag til virksomhedens positive vækst.

- Kamstrups indsats inden for produktudvikling med en række efterfølgende succesfulde produktlanceringer slår igennem i vores resultat. Vores investeringer har forstærket Kamstrups konkurrenceevne, dels gennem produkternes øgede funktionalitet, dels ved effektiviseringer i vores fremstillingsomkostninger, fortæller økonomidirektør Henrik Rom.

2014 tegner lovende
I 2013 har Kamstrup åbnet egne kontorer i USA, Chile og Østrig og mere end 80 procent af virksomhedens salg kommer i dag fra eksport. I 2014 forventer Kamstrup stigende markedsandele på en række markeder og deraf stigende omsætning. Dette primært som følge af Kamstrups markante investeringer inden for produkt- og produktionsudvikling samt virksomhedens forstærkede salgsaktiviteter i en række lande.

- Vi forventer vækst igen i 2014 og et højere resultat end i 2013, siger Henrik Rom.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14