23948sdkhjf

Lille plus hos Dantax

Den nordjyske leverandør tv-, video- og hifi-udstyr nedjusterer sine forventninger efter tredje kvartal.
Dantax omsatte i de første tre kvartaler af 2013/2014 for 48,1 mio. kr., og dermed var der tale om en tilbagegang på 1,7 mio. kr. sammenlignet med samme periode året før.

På bundlinjen blev det til et beskedent overskud før skat på 0,1 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. i 2012/2013.

Det var især virksomhedens ejerandel i flyselskabet North Flying, der satte et negativt aftryk på bundlinjen med et underskud på 1 mio. kr. i de tre kvartaler. Bedre gik det for tv-, video- og hifi-aktiviteterne.

- Efter en god start på året, med øget omsætning og indtjening i årets to første kvartaler, har der i januar kvartal været en mindre tilbagegang. Det samlede resultat for perioden (ni måneder) er forbedret med 0,4 mio. kr. før skat i forhold til sidste år, skriver Dantax om udviklingen i tv-, video- og hifi-aktiviteterne.

På baggrund af udviklingen i tredje kvartal nedjusterer Dantax nu forventningerne til 2013/2014 som helhed. Nu kalkuleres med et overskud på 0,5 mio. kr. efter skat mod tidligere 1 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078