23948sdkhjf

Topsil nedjusterer efter kundereklamation

En verserende kundereklamation får nu Topsil til at nedjustere sine forventninger til både omsætning og resultat for 2014.
Topsils finansielle resultat for 2014 forventes påvirket af en verserende kundereklamation, som vedrører en større kunde og vurderes at omfatte siliciumskiver til en samlet værdi af ca. 20 mio. kr. Det oplyser Topsil i en selskabsmeddelelse.

En udredning er lige nu ved at blive foretaget, og efter omfattende tekniske analyser i tæt samarbejde med underleverandør og kunde vurderer ledelsen i Topsil forsat, at fejlen er opstået i forbindelse med væsentlige, ikke godkendte procesændringer hos Topsils underleverandør. Underleverandøren har dog ikke bekræftet vurderingen.

Som følge af den igangværende udredning har kunden valgt midlertidigt at stoppe alle siliciumleverancer fra Topsil. Topsil oplyser, at man forventer at skulle levere fuldt antal erstatningsskiver, før de sædvanlige siliciumleverancer til kunden kan genoptages.

Nedjusterer forventningerne
Topsil har udarbejdet et ekstraordinært forecast for salg og leverancer for den resterende del af 2014. På den baggrund justere selskabet omsætnings- og resultatforventningerne til indeværende regnskabsår. Topsil forventer nu en omsætning i niveauet 270-290 mio. kr. og et resultat af primær drift før afskrivninger (ebitda) på 0-10 mio. kr.

Topsil har tidligere forventet en omsætning på niveau med 2013 (312 mio. kr.) samt et som minimum uændret ebitda-resultat i forhold til 2013 (21 mio. kr.).

Topsils omsætning for andet kvartal forventes at udgøre i niveauet 65 mio. kr. Omsætningen indeholder skiver, der er berørt af kundereklamationen. Ebitda for kvartalet vil være negativt påvirket af det lavere salg, mixforskydninger samt ekstraomkostninger til bestråling som følge af forventet midlertidig nedlukning af den primære bestrålingsreaktor, skriver selskabet.

- Det bemærkes, at de justerede årsforventninger er behæftet med væsentlig større usikkerhed end normalt. De tekniske analyser er endnu ikke afsluttet, og spørgsmål om kompensation er ikke afklaret med underleverandør. Derudover er der ikke fuld klarhed over de samlede reklamationsomkostninger, hvornår sædvanligt salg til kunden kan genoptages samt øvrige risici forbundet med sagen.

I forlængelse heraf er det sandsynligt, at de aftalte covenants med Topsils hovedbankforbindelse vil blive brudt, og Topsil vil derfor indlede drøftelser med banken om ændrede covenants. Det skriver Topsil i selskabsmeddelelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156