23948sdkhjf

Lysfirma flytter produktionen fra Asien til Aarhus

Problemer med bl.a. kvalitet og transport af højteknologiske belysning fra Thailand overstiger de økonomiske fordele for SGM A/S. Derfor rykker firmaet nu produktionen til Aarhus.
Det skriver Jyllands-Posten.

- Det giver ikke mening at producere højteknologiprodukter i Asien. Et er kvaliteten, men det er i høj grad også billigere, når man regner logistik, transport, kvalitetskontrol og importtold ind. Ved at lave alt i Danmark kommer vi virkelig til at spare mange penge på lager, fordi vi er i den heldige situation, at vi kan sælge mere, end vi kan producere, siger direktør i firmaet SGM A/S, Peter Johansen, til avisen.

Peter Johansen, som også har en fortid som direktør i lysselskabet Martin, fremhæver ligeledes fordelen ved en fleksibel dansk arbejdsstyrke, der hurtigt kan flyttes rundt mellem de forskellige led i produktionen. Ved at flytte produktionen til Danmark er fejlraten også reduceret markant.

Konkret betyder det, at SGM har oprettet 30 nye produktionsarbejdspladser i Aarhus.

Ansættelserne er i tråd med lysfirmaets plan om at blive mere etableret på verdensplan og over de næste år vokse fra nu 150 medarbejdere til 400.
Læs mere om: SGM
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11