23948sdkhjf

Skuffende første halvår for Mermaid

Især i årets første fire måneder har ordreindgangen hos Mermaid i både Danmark, Sverige og Norge været skuffende, hvilket sammen med annulleringen af to større ordre til svenske kunder har resulteret i et skuffende resultat for årets første halvår.
På den positive side skal det dog nævnes, at selskabet fik en god ordreindgang i maj/juni i størrelsesorden 10 mio. danske kroner til levering i 2014, hvilket giver anledning til en forsigtig optimisme i forhold til andet halvår 2014. Det skriver Mermaid i en selskabsmeddelelse.

Mermaids omsætning i første halvår 2014 landende på 22,4 mio. kr. mod cirka 34,9 mio. kr. i samme periode sidste år. Heraf omsatte Sverige for omkring 1,6 mio. kr. og Norge for 5,3 mio. kr. fremgår det af halvårsregnskabet.


- I Danmark opleves fortsat en generelt manglende investeringslyst i detail-segmentet, og da selskabets datterselskaber i Norge samt Sverige samtidig ikke har kunnet fastholde omsætningen fra første halvår 2013, har det medført en voldsom nedgang i omsætningen for perioden i forhold til samme periode 2013, skriver Mermaid i forbindelse med regnskabet.

Ekstraudgifter til kvalitetsproblemer
En anden årsag til det skuffende halvårsresultat er, at Mermaid har haft ekstraudgifter i forbindelse med udbedringer af kvalitetsproblemer ved IBI-løsningen. Selvom en underleverandør har erkendt, at fejlen var deres, har omkostninger til den fysiske ombytning og håndtering i øvrigt belastet selskabets resultat væsentligt med ca. 1,0 mio. kr.

Den stærkt reducerede omsætning og de forøgede omkostninger på grund af kvalitetsproblemer har resulterende i et ebitda-resultat for første halvår 2014 på cirka -5,1 mio. kr. mod cirka -1,6 mio. kr. i samme periode 2013.

Selskabets egenkapital udgjorde 30. juni 2014 cirka 20,4 mio. kr. mod omkring 26,7 mio. kr. 31. december 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078