23948sdkhjf

Vestas sætter hovedkvarter til salg

Vindmølleproducenten har dog ingen intentioner om at rykke væk fra Århus, understreger selskabets HR-koncerndirektør.
Allerede i marts offentliggjorde Vestas, at man ville sælge den ene af to bygninger, man ejer på henholdsvis Hedeager 42 og 44 i det nordlige Århus. Nu har vindmølleproducenten imidlertid valgt også at sætte den anden til salg, skriver EPN.

Ifølge HR-koncerndirektør Roald Steen Jakobsen sker det, fordi det vil være mere attraktivt for en køber at overtage begge ejendomme. Han understreger dog, at Vestas ikke går i flyttetanker, og at det er meningen, at man leje sig ind.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med Århus Kommune, og vi er meget glade for at have hovedsæde i Århus. Ejendommene på Hedeager har en attraktiv beliggenhed og stor funktionalitet, og derfor er der slet ingen tvivl om, at vi fortsat skal have hovedkvarter her. Hedeager 42 gennemgår netop nu en ombygning, så vi får bedre plads, og vi glæder os til at flytte ind primo 2015, lyder det fra Roald Steen Jakobsen.

Originalartikel: http://epn.dk/brancher/energi/alternativ...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125