23948sdkhjf

Det sker: TomTom arrangerer åben Hackathon i september

En lang række af store, internationale virksomheder arrangerer til september en stor programmeringsfestival i Amsterdam, som er åben for alle.
Til september arrangerer en lang række af store, internationale virksomheder et ’hackathon’, en åben programmeringsfestival hvor programmører og andre it-interesserede kan skabe nye innovative applikationer, netværke og måske sikre drømmejobbet. Samtidig vil deltagene kunne drøfte forretningsmuligheder med andre udviklere og repræsentanter for de deltagende virksomheder.

Festivallen er arrangeret af TomTom Telematics sammen med partnerne Philips, KLM, Rabobank, Amsterdam Airport Schiphol, Albert Heijn, bol.com og USG People og finder sted i weekenden fra den 20. - 21. september i Amsterdam.

På festivallen åbner virksomhederne deres API'er og teknologier, som deltagerne så kan kombinere og skabe nye applikationer, som de ønsker. TomTom Telematics bidrager med sin kendte flådestyrings-API.

Send en gave til konen
Deltagerne kan fx vælge at lave en applikation, der automatisk bestiller en servicetekniker, når opvaskemaskinen går i stykker. En lille lysdiode på maskinen vil løbende skifte farve og signalere, hvor langt teknikeren er fra stedet. Her kombineres Philips og TomToms teknologi.

De kan også kaste sig over en app, der sender en gave til konen fra lufthavnen, hvis man ikke orker at bære den med videre på rejsen. Bestillingen foregår gennem Rabobanks preorder app, og konen får løbende besked om, hvornår gaven leveres i kraft at TomToms teknologi.

De mest innovative og originale ideer vil vinde en bred vifte af præmier.

Arrangementet er åbent for alle og finder sted i Amsterdam i weekenden 20. - 21. september 2014. Deltag og følg samtalen på Twitter @dutchhackathon. Find mere information og tilmeld dig på www.dutchopenhackathon.com .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141