23948sdkhjf

Apple Watch kan blive kæmpestort

Satser Apple på det rigtige indhold og funktioner kan teknologigigantens nylancerede intelligente ur blive et hit hos hr. og fru. Danmark, vurderer teknologi-ekspert.
Det skriver markedsforing.dk.

Blandt de nye produkter, teknologigiganten Apple netop har lanceret er et intelligent ur, Apple Watch. Og det kan vise sig at blive et stort hit – på sigt, vurderer teknologi-bloggeren Jon Lund.

For mens han betegner den netop præsenterede førsteudgave af uret som "buttet", vil man efter få års udvikling få en mindre udgave af en teknologisk platform, der med Jon Lunds ord er mere personlig end f.eks. en smartphone.

- Apple Watch har potentiale til at blive et kæmpestort produkt. Der er en personliggørelse af teknologien i uret, som ikke er lige så naturlig for telefonen, og den platform kan blive kæmpestor, siger Jon Lund ifølge markedsforing.dk.

Ligeledes er det en forudsætning, at uret satser på funktioner, der løfter det fra at være et udvidet fitness-ur, f.eks. betalingsløsningen Apple Pay, som blev præsenteret sammen med lanceringen af Apple Watch og de nye versioner af iPhone.

Original artikel: http://markedsforing.dk/artikler/dagens-...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11