23948sdkhjf

ETK EMS skal producere for Widex

Som en del af en større strategisk vækstplan har Widex foretaget omlægninger i produktionen for at reducere sine omkostninger.
Et af disse tiltag har nu resulteret i, at virksomheden har valgt at outsource produktionen af sin tilbehørsserie DEX til ETK EMS Group. Det skriver virksomhederne i en pressemeddelelse.

Valget af samarbejdspartner til denne opgave er resultatet af en større proces, og at valget faldt på netop ETK EMS skyldes blandt andet, at vi med udgangspunkt i nærhedsprincippet i ETK EMS’s afdelinger i Frederikssund og Skanderborg også kan drage nytte af ETK EMSs fabrik i Thailand, står der i pressemeddelelsen.

- ETK EMS har med denne nærhed og velintegrerede logistiksystemer mulighed for at kunne eksekvere både hurtigt og præcist i såvel opstartsfasen som på sigt, siger Jacob Remy Høybye, Global Sourcing Manager hos Widex.

Strategien bærer frugt
Hos ETK EMS Group er der naturligvis stor glæde over den netop indgåede aftale med Widex.

- En aftale med en så stor og vigtig international virksomhed som Widex bekræfter, at ETK’s strategi med fortsat at opretholde og udbygge aktiviteterne på fabrikkerne i Danmark, samtidig med at aktiviteterne på fabrikken i Thailand styrkes, virkelig begynder at bære frugt, siger Torben Drejer, COO for ETK EMS.

Torben Drejer fortæller, at det i første omgang primært er ETK EMS Frederikssund, som bliver involveret i at løfte opgaven. Efterfølgende vil der ske en såkaldt ”seamless transition”, hvor nogle produkter fortsætter udflytningen til Thailand.

Samme varenumre
En af fordelene hos ETK EMS er, at vi kun har ét varenummersystem og benytter samme rute og strukturopbygning lige meget, hvor i gruppen produktionen finder sted.
Det gør, at en flytning imellem sites udelukkende kræver logistikstyring og kan ske glidende, uden at det får forsyningsmæssige konsekvenser.

- ETK EMS vil med denne nye aftale fortsætte med at udbygge og styrke sine aktiviteter på Sjælland, hvor det har vist sig, at flere og flere kunder har taget rigtig godt imod firmaets koncept og set-up, siger Torben Drejer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065