23948sdkhjf

Japanere åbner Big Data Laboratorium i Danmark

Japanske Hitachi opretter et nyt Big Data Laboratorium i samarbejde med to københavnske hospitaler.
Laboratoriet åbner den 5. november med Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler som første case.

Det skriver Hitachi og de danske hospitaler i en fælles pressemeddelelse.

Hitachi og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler en ny samarbejdsaftale om at udvikle løsninger til at forbedre effektiviteten i hospitalsdriften ved hjælp af IT og Big Data.

- Det er en stor ære at få denne mulighed for at bidrage til at forbedre sundhedsplejen i København ved at forene Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers store erfaring med hospitalsdrift med Hitachi Group’s ekspertise inden for teknologi, siger direktør Yutaka Saito, Information & Telecommunication Systems Company, Hitachi, Ltd.

Finder mening i medicinske data
På Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er der store forventninger til udbyttet af samarbejdet.

- Vi genererer dagligt store mængder af data både i driften af hospitalet og ude blandt patienterne. Hitachi kan hjælpe os med at finde mening i vores data. En af de lavthængende frugter er, at vi har sat trådløse sensorer på alle vores køleskabe, frysere og medicinrum. Hitachi kan måske finde mønstre i, hvornår enhederne går i stykker, så vi kan forudse det og undgå, at kostbar medicin eller forskningsmateriale går tabt, forklarer vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Former optimale rammer for fremtiden
Der er ingen penge mellem de to nye partnere. Aftalen er, at Hitachi betaler researchdelen og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler leverer data.

- Sundhedssektoren har vores store fokus, siden vi i april i år etablerede Hitachi Health Care Company. Da vi besluttede at åbne laboratorium i Danmark, dukkede Bispebjerg Hospital op på radaren som et sted, hvor der bliver tænkt nyt og arbejdet med data, fortæller Yutaka Saito.

De kommende skal år der bygges Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på Bispebjerg Hospital. Claes Brylle Hallqvist håber, at Big Data også kan være med til at skabe de bedste rammer.

- Hitachi kan for eksempel hjælpe os med at analysere på, hvordan personalet bevæger sig i dag og overføre det til de forslag, vi modtager i vores arkitektkonkurrence. Sådan kan vi se, om vi får placeret funktionerne optimalt i fremtiden, lyder det fra vicedirektøren.

Godt eksempel på innovation gennem OPP
Grundstenen til det nye Big Data Laboratorium blev lagt, da statsminister Helle Thorning Schmidt i foråret besøgte Japan og indgik en strategisk partnerskabsaftale for vækst med premierminister Shinzo Abe. Japan er verdens tredjestørste økonomi.

- Jeg hilser etableringen af det nye Big Data Laboratorium i København velkommen og sætter pris på samarbejdet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler om fælles udvikling af data-baserede sundhedsløsninger. Det er en bemærkelsesværdig anderkendelse af det danske greb om sundheds-it og smart cities. Og et godt eksempel på, hvordan offentlige-private partnerskaber kan bane vejen for innovative løsninger på morgendagens udfordringer, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen(S)


Fakta om Hitachi
• Hitachi, Ltd., har hovedkvarter i Tokyo, Japan, og leverer innovative løsninger til det globale marked.
• Virksomhedens overskud i finansåret 2013 var på 9.616 mia. yen ($ 93,4 mia.).
• Hitachi er i stigende grad fokuseret på forretningsområdet social innovation, hvilket in-kluderer infrastruktur, it-systemer, energisystemer, byggemaskineri, sundhed mm.
• For yderligere information om Hitachi se: http://www.hitachi.com .


Fakta om Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

• Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er områdehospital for ca. 420.000 borgere i København og Frederiksberg Kommuner.
• Det er arbejdsplads for ca. 4.000 medarbejdere.
• Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal bygges frem til 2025 på Bispebjerg Hospitals område.
• Projektet er finansieret med 2,95 mia. kr. af regeringens Kvalitetsfond og med 1,03 mia. kr. af Region Hovedstaden.
• Region Hovedstaden investerer de kommende år 15 mia. kr. i syv nye hospitalsbygge-rier, heraf kommer 8 mia. kr. fra Statens Kvalitetsfond. Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling med patienten i centrum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125