23948sdkhjf

Omsætningen stiger hos GN

Både GN Resound og GN Netcom leverede en høj organisk vækst i tredje kvartal af 2014.
GN-selskaberne havde et fint tredje kvartal i 2014, og selskaberne leverede samlet 8 procent i organisk omsætningsvækst og en 14 procent stigning i EBITA. Det skriver virksomheden i sin kvartalsmeddelelse.

- Mine første 100 dage i GN Resound har været både hektiske og spændende. Den fortsat stærke udvikling for Resound Linx, og vores produktpipeline for de kommende år er lovende. Virksomhedens fundament er solidt, den underlæggende forretning går rigtig godt, og jeg er blevet bekræftet i, at den nuværende strategi er den rigtige, siger Anders Hedegaard, CEO i GN Resound.

Nye produkter
Hos GN Netcom ser man store muligheder i fjerde kvartal.

- I det tredje kvartal af 2014 har vi positioneret os til accelereret vækst i fjerde kvartal. Jeg er tilfreds med fremgangen i den forløbne del af 2014 og ikke mindst de produkter, vi bringer på markedet, inklusive Jabra Evolve og Jabra Sport Pulse. Disse produkter vil være vigtige for at opnå tocifrede vækstrater i det fjerde kvartal og fortsat stærk vækst i 2015, siger Niels Svenningsen, CEO i GN Netcom.

GN Resounds organiske vækst for 2014 forventes nu at blive lidt mere end syv procent, og EBITA for 2014 forventes at lande på mere end 880 millioner kroner.

GN Netcoms forventninger for året er nu på 11 procent organisk vækst mod tidligere mere end 11 procent, og EBITA ventes at udgøre lidt mere end 515 millioner kroner, skriver virksomheden i sin kvartalsmeddelelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079