23948sdkhjf

Servodan-ejere overtager schweizisk lysstyringsproducent

Niko Group har købt schweiziske Züblin, der producerer lysstyringssensorer og armaturer.
Servodans ejer siden 2008 – den belgiske koncern Niko Group – har overtaget M. Züblin AG, en familieejet virksomhed med hovedsæde i Wallisellen i Schweiz.

Virksomheden er blevet købt af grundlæggeren Michael Züblin. Züblin producerer produkter indenfor lysstyringssensorer og armaturer.

65 medarbejdere
Koncernen har egne salgsorganisationer i Schweiz, Tyskland, Østrig, Frankrig og Polen og er stærkt positioneret på de schweiziske, tyske og østrigske markeder. Züblin beskæftiger i alt 65 medarbejdere i landene.

- Overtagelsen støtter i høj grad Niko koncernens vækststrategi for forretningsområdet sensorer og lysstyringsprodukter, hvor det klare mål er at blive en nøgleaktør på det europæiske marked, skriver Niko Group i en pressemeddelelse.

Ud over købet af Servodan i 2008, blev den danske lysstyringsvirksomhed Unotech erhvervet i 2013, og den er nu fuldt integreret i Servodan.


Om Niko Group
Niko Group, et familieejet holdingselskab, der drives fra Belgien, har virksomheder i Danmark, Sverige, Frankrig, Holland og Slovakiet. Koncernen beskæftiger mere end 620 medarbejder og har en årlig omsætning på over 130 millioner Euro.

Om Servodan A/S
Servodan er den største producent af intelligente lysstyringssystemer i Danmark. Virksomheden har mere end halvtreds års erfaring på området og har cirka 50 ansatte. Omkring 60 procent af produktionen eksporteres, hovedsagligt til Sverige, Norge og Belgien. Siden 2008 har Servodan været en del af den belgiske koncern Niko Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063