23948sdkhjf

IFAD fordobler overskuddet

Den danske virksomhed har haft et godt år, hvor producenten af informations- og simulationssystemer fordoblede sit overskud.
Odense-virksomheden IFAD har haft en meget positiv udvikling i regnskabsåret 2013/2014.

Overskuddet blev på 4,4 millioner kroner, og det er en fordobling i forhold til forrige regnskabsår. Samtidig steg bruttofortjenesten til 18,7 millioner, hvilket er en stigning på 4,3 millioner kroner.

- Årets udvikling og resultat anses for tilfredsstillende. Samarbejdet med flere kunder, såvel i Danmark som internationalt, er udvidet. Der er indgået samarbejdsaftaler og flerårige udviklings- og supportaftaler, skriver ledelsen i sin beretning.

Selskabet forventer som følge af det stærke produktprogram en fortsat gunstig udvikling i omsætningen, står der videre.

Hovedaktiviteten hos selskabet er at udvikle, markedsføre og sælge informationsteknologiske produkter og løsninger indenfor områderne informationssystemer og simulationsbaserede træningsløsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093