23948sdkhjf

Axcess solgt til norsk virksomhed i kæmpehandel

Norske Atea har købt den danske virksomhed for 317 millioner kroner.
Atea har købt danske Axcess for 317 millioner kroner. Nu skal købet godkendes hos de danske konkurrencemyndigheder, og det forventes vil ske i løbet af en måned, skriver Atea i en fondsbørsmeddelelse til børsen i Oslo.

- Axcess har en historisk vækst, meget kompetente medarbejdere, stærke forretningskoncepter og en solid kundeportefølge. Opkøbet vil styrke Ateas position indenfor forretningsområderne IT-netværk og netværkssikkerhed i Danmark, fordi Axcess komplimenterer Ateas eksisterende tilbud på dette område på en perfekt måde, skriver Atea i fondsbørsmeddelelsen.

Den norske virksomhed køber 100 procent af aktierne fra ledelsen og nøgleansatte i Axcess.

Etableret for 14 år siden
Axcess havde en omsætning på 586 millioner kroner og EBITA på 40 millioner i det seneste regnskab for 2013/2014. Virksomheden blev etableret i 2000 og leverer netværks- og kommunikationsløsninger i form af hardware, software, rådgivning og support til offentlige og private kunder.

Axcess har 179 ansatte på sine kontorer i Aarhus og Søborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078