23948sdkhjf

Roblon lever op til forventningerne og går tilbage

Med marginal tilbagegang i resultat og omsætning var alt som ventet hos den nordjyske elektronikkoncern.
Top- og bundlinje holdt niveauet hos Roblon i regnskabsåret 2013/2014.

Selskabet realiserede en omsætning på 259,8 mio. kr. mod 267 mio. kr. året før. Hermed var omsætningen på linje med den seneste udmelding i november 2014. For produktgruppeområderne kabelfibermaterialer/kabelmaskiner, TWM og lys steg omsætningen, mens Offshore fik en mindre omsætning i forhold til sidste regnskabsår, hvilket især skyldes sidste års ekstraordinært store projektsalg.

Resultat af primær drift blev 51,3 mio. kr. mod 53,4 mio. kr. i 2012/13.

Roblons resultat før skat blev på 53,3 mio. kr., mod 54,1 mio. kr. i regnskabsåret 2012/2013. Til gengæld ligger resultatet 2,3 mio. kr. over den forventede udmelding på cirka 51 mio. kr. før skat.

- Set i lyset af de stadigt udfordrende markedsforhold anser bestyrelsen for Roblon A/S årets resultat som fuldt tilfredsstillende, fremgår det i årsregnskabsmeddelelsen.

Udfordret på olien
I det igangværende regnskabsår forventer Roblons ledelse en beskeden vækst på virksomhedens hovedmarkeder.

Flere områder påvirker udsigterne til fremtiden, og særligt de lave oliepriser spiller ind. 20 procent af selskabets samlede omsætning kommer fra olieindustrien, som på grund af de faldende oliepriser udskyder eller helt fravælger nyinvesteringer.

- Med baggrund i de ovenfor nævnte forhold er Roblons forventninger til omsætning og indtjening for det nye år en omsætning i intervallet 250-280 mio. kr., samt et resultat før skat i intervallet på 40-50 mio. kr., fremgår det af årsrapporten
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078