23948sdkhjf

Avis: EET Europarts solgt for milliardbeløb

Top- og bundlinjen skal fordobles i IT-distributøren EET Europarts.
EET Europarts skifter hænder. Norske FSN Capital køber den succesfulde distributør af IT, overvågning og sikkerhedsløsninger af den svenske kapitalfond Alipas.

Prisen lyder ifølge Berlingske Business på 1,2 mia. kr.

Vil doble op på fem år
EET Europarts er vokset voldsomt og har fordoblet omsætningen de seneste år, og ejerskiftet ændrer ikke ved de store ambitioner. Firmaet ledelse vil fortsætte i vækstsporet med en fordobling af bund- og toplinjen som mål:

- Vi mener, at vi kan fordoble indtjeningen i løbet af fem år. Vi har haft mange gode samtaler med ledelsen, og vi er sikker på, at det mål kan nås. Det vil ske ved organisk vækst og ved opkøb i hele Europa, siger Thomas Broe-Andersen, partner i FSN, til Berlingske Business.

Væksten skal komme både gennem organisk vækst og gennem opkøb, en disciplin EET Europarts kender ganske godt. Firmaet har således stået bag mere end 20 opkøb.

Fakta om EET Europarts
EET Europarts er distributør af computere, printere og tablets og reservedele til mobiltelefoner samt overvågningsudstyr.

EET Europarts har cirka 500 ansatte fordelt på 31 salgskontorer i 27 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064