23948sdkhjf

Grundfos har taget hul på intelligent milliardmarked

Internetforbundne vandpumper er del de nyudviklinger, Grundfos arbejder med som del af fremtidens udvikling i ”Industrial Internet of things” (IIoT).
I Grundfos er Industrial Internet of Things (IIoT) blevet en del af den overordnede prioritering af forsknings- og udviklingsmidlerne. Vandpumper, der giver besked om mængden af vand, der pumpes igennem, og samtidig modtager information om behovet for vand på vej og tilpasser pumpeeffekten efter det, er nogle af nyudviklingerne.

Udviklingen inden for - og ikke mindst forretningspotentialet i - dette Industriens internet med internetforbundne produkter er enormt. 9.000 mia. kr. vil IIoT skabe af økonomisk vækst frem mod 2030, lyder vurderingen i en rapport fra konsulenthuset Accenture.

Læs også: 90.000 milliarder-marked forude

Udvikling og salg skal hænge sammen
Grundfos' CIO, Jens Hartmann, understreger dog, at prioriteringen af udviklingen er baseret på en samtidig vurdering af markedsudviklingen.

- Der er mange muligheder indenfor området, og man kunne let blive fristet til at udvikle endnu mere. Men der skal være en balance mellem udvikling og salg af intelligente produkter. Vi skal jo ikke bruge penge på at udvikle løsninger, som vi ikke kan få solgt. Derfor foregår udviklingen i tæt samarbejde mellem forsknings- og salgsafdelingen og vores kunder, siger Jens Hartmann.

Foreløbig har Grundfos især fokuseret på to retninger. Den ene er udvikling af løsninger, der letter kunder og installatørers arbejde. F.eks. gennem apps, der giver hurtig og let adgang til teknisk information og ud fra tekniske specifikationer kan give kunden den optimale pumpe til den funktion, den skal udfylde.

- Den anden, og den jeg tror vil udvikle sig mest, er pumper, der leverer big data om energiforbrug, vandgennemstrømning og andre parametre, der kan bruges til at optimere f.eks. spildevandshåndtering og varme- og elforbrug.

Ingen selvkørende robotpumper foreløbig
Mere futuristiske forestillinger om selvkørende robotpumper, der selv finder hen til deres opgaver i stil med selvkørende biler, tror Jens Hartmann ikke på lige foreløbig.

- Der vil stadig være rigtig meget fysisk isenkram forbundet med vandpumpning, og det skal være til stede og installeres. Men big data i sammenhæng med udviklingen i klimaforandringerne og de vejrforandringer, de bringer med sig, vil helt sikkert skabe store forandringer i den måde, vi skal skabe udvikle pumper, siger Jens Hartmann.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078