23948sdkhjf

Svag dollar gavner B&O

En dollarkurs på 5,27 kr. skæpper godt i kassen hos B&O. De fleste komponenter afregnes nemlig i dollars, og det giver ekstra indtægter på bundlinjen i Struer.
Hvad B&O risikerer at tabe i salg på det amerikanske marked på grund af den lave dollarkurs, henter man mere end rigeligt ind på købet af komponenter. Det skriver Børsen.

- Vi køber store mængder af varer og råvarer, som vi afregner i dollar. Bliver kursen ved med at falde, kan det påvirke vores salg, men som vægtningen mellem salg og køb er nu, tjener vi simpelthen bare mere på bundlinjen, udtaler Tino Pedersen, informationschef i B&O, til Børsen.

Dermed befinder virksomheden sig i lidt af en ønskeposition lige nu. Dollarkursen vurderes nemlig endnu ikke til at være så lav, at den har påvirket virksomhedens salg i USA væsentligt. Til gengæld er man med den lave dollarkurs mere afhængig af et stabilt salg i lande i fx Asien.

Det vurderes, at et fald i dollarkursen på 10 % vil have en positiv effekt på resultatet før skat med 3 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094