23948sdkhjf

Kjaerulff 1 kåret som Fyns bedste vækstvirksomhed

Det blev Odense-virksomheden Kjaerulff 1 A/S med direktør Karsten Kjærulff, som løb med sejren, da Ernst & Young kårede vinderen af den fynske landsdelsfinale i Entrepreneur Of The Year-konkurrencen.
Odense-virksomheden Kjaerulff 1 kan nu kalde sig fynsk mester i vækst. Virksomheden er Nordens førende totalleverandør af digitale tv produkter, herunder DVB set-top-boxes, antenneudstyr og audio/video produkter og blev kåret som vinder af den fynske landsdelsfinale i Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year.

- Karsten Kjærulff er prototypen på en iværksætter. Han overtog som 22-årig en virksomhed med seks ansatte og i dag står han i front for en topmoderne, international virksomhed med op mod 150 ansatte, lyder det blandt andet i juryens begrundelse for at udpege Kjaerulff 1 som vinder på Fyn.

Karsten Kjærulff er uddannet elektriker og overtog virksomheden fra sin far i 1986. Dermed blev både faderens ønske om at trække sig tilbage og Karstens ønske om at blive selvstændig opfyldt.

Et af de helt afgørende forhold for virksomhedens udvikling har været, at Karsten Kjærulff begyndte at undersøge muligheden for at finde samarbejdspartnere i Østen og Asien, og disse er i dag et af de vigtigste fundamenter for virksomheden. Desuden har ekspansionen til udlandet - herunder Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland - og inden længe Baltikum og Rusland - været en betydende faktor for virksomhedens vækst.

En anden afgørende faktor for virksomhedens succes har været en grundlæggende evne til at se muligheder i stedet for forhindringer.

Kilde: Ernst & Young - http://www.eoy.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063