Endnu en bilproducent vil have B&O-lyd
Tyske Audi får snart selskab af endnu en bilproducent som bruger af B&O’s specielle audiosystmer til luksusbiler.
- Vi venter i 2010 at have aftaler med tre-fem forskellige bilproducenter, så vi er selvfølgelig nødt til allerede nu at være i gang med partner nummer tre, afslører leder af B&O Automotive Jens Peter Zinck, overfor Børsen og indikerer dermed, at der udover Audi og eventuelt Mercedes er endnu et bilmærke i spil.
Hidtil har Automotive-divisionen ikke bidraget til overskuddet hos B&O, men i indeværende regnskabsår regner man med en omsætning på 140-160 mio. kr. og et nulresultat på bundlinjen. Efter planen skal omsætningen øges til 300-500 mio. kr. i 2010.
Se B&O's profil pp Electronic Supply.