23948sdkhjf

Atea vinder to SKI-udbud

It-leverandøren har vundet to SKI-udbud om at levere servere, storage samt kommunikationsudstyr og -løsninger til det offentlige.
Ordren har en forventet værdi på et trecifret millionbeløb over de næste fire år. Særligt ét kriterie har adskilt Atea markant fra konkurrenterne.

- Vi vinder især på at tilbyde det absolut største sortiment. Både inden for den ene SKI rammeaftale, som omfatter servere og storage, og den anden, som omfatter kommunikationsudstyr og -løsninger, kan vi løse hele spektret af it-opgaver for det offentlige, siger direktør Jan Elbæk, Atea.

På server og storage-delen er det nyt i forhold til tidligere aftaler på området, at opgaven nu tildeles direkte til hovedleverandøren, altså Atea. Aftalen vækker stor begejstring:

- SKI har lagt særlig vægt på et bredt sortiment af forskellige producentmærker, som kan imødekomme offentlige brugeres meget forskelligartede behov for storage. Derfor har vi arbejdet hårdt for at sikre, at vores mange partnere er med i aftalen. Den brede vifte af producenter har sat os helt i front som hovedleverandør, siger Jan Elbæk.

På kommunikationsdelen nyder Atea godt af, at man i 2006 opkøbte Axcess, som er en veteran på SKI-rammeaftalen og altså fortsætter de næste fire år.

- Denne SKI-aftale understreger, at Atea og Axcess sammen er den absolut førende inden for netværks-, sikkerheds-, kommunikations- og datacenterløsninger. Vi har mere end 500 specialister på området og et dedikeret team, der udelukkende rådgiver offentlige kunder, sat sammen med det suverænt bredeste sortiment fra alle førende producenter med mere end 150.000 varer og serviceaftaler, siger Jan Elbæk.
Læs mere om: ATEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094