23948sdkhjf

Terma-aftale åbner for globalt marked

Ny aftale med en af verdens største forsvarsvirksomheder, BAE Systems, åbner et globalt marked for den danske forsvars-virksomhed.
Terma og BAE Systems har underskrevet en aftale om at integrere Termas Active Noise Reduction (ANR) og 3D-Audio-teknologier med BAE Systems hjelme til kampflypiloter. Men BAE Systems ser også store muligheder i at udnytte den danske teknologi i virksomhedens store program af landbaserede køretøjer.

Aftalen åbner et betydeligt marked på globalt plan og giver Terma adgang til at udvikle sin teknologi direkte til BAE Systems hjelme til piloter.

I løbet af de næste tre år vil de to virksomheder i første omgang udvikle et headset til BAE Systems hjelme. Terma og BAE Systems vil derefter integrere og certificere systemet til de forskellige flytyper inden hjelmen sættes i serieproduktion.

Ud på et globalt marked
- Som et resultat af aftalen med BAE Systems
ANR og 3D-Audio-teknologi
Støj er en alvorlig udfordring for især kampflypiloter. Luftbåren eller akustisk støj er altid til stede i et fly, men avanceret teknologi kan mindske og filtrere støjen. Teknologien reducerer ganske enkelt støjniveauet og dermed pilotens fornemmelse af træthed, mindsker høretabet og forbedrer kommunikationen i cockpittet.

3D-Audio teknologien hjælper samtidig piloten til at håndtere advarsler og trusselsvurderinger omkring flyet. Det fortæller dem nøjagtigt hvorfra en trussel kommer, også når truslen skifter banen, hvad der særlig vigtigt i tilfælde af missiler. Piloter med adgang til 3D-lyd kan således hurtigere iværksætte øjeblikkelige undvigelsesmanøvrer.
forventer vi at få adgang til et betydeligt marked og øge eksponeringen for disse teknologier på globalt plan. Vi ser frem til samarbejdet, som også vil bidrage til den videre udvikling og forbedring af vores Active Noise Reduction og 3D-Audio, siger Termas administrerende direktør, Jens Maaløe.

Udviklingsdirektør hos BAE Systems, Alan Garwood tilføjer, at aftalen med Terma sikrer, at virksomheden kan fastholde sin position som markedsleder indenfor pilothjelme.

- Dagens aftale er endnu et bevis på vores stærke forbindelser med dansk industri og ikke mindst Terma. Men den sikrer også, at vi er på teknologisk forkant. Aftalen vil ydermere eksponere disse to Terma-teknologier til vores globale netværk af kunder, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5