23948sdkhjf

15.000 danske job i droner

Vækst og job. Drone-branchen kan blive det nye erhvervseventyr i Danmark, lyder en ny analyse fra Oxford Research.
12.000 - 15.000 nye, danske job frem mod 2050. Udvikling, test og produktion af civile droner kan være et muligt nyt erhvervseventyr for Danmark, fremgår det af en netop offentliggjort rapport fra Oxford Research.

Potentialet bliver dog ikke indfriet, med mindre der kommer politisk fokus på at få skabt attraktive rammebetingelser for udvikling, test, produktion og anvendelse af ubemandede fly. Det kan gøre Danmark til first mover inden for droner. Gør man ikke noget aktivt, vil Danmark højst kunne skabe op mod 3.000 nye job de næste 35 år.

Netværk: Beviser vores potentiale
I det nationale industrinetværk for droner, UAS Denmark, der i dag tæller næsten 80 medlemsvirksomheder, læser man dagens analyse med stor interesse:

- Dette er de første danske tal, som påviser det potentiale for en drone-industri i Danmark, vi forsøger at løfte. Drone-virksomheder i Danmark samarbejder allerede i dag med nogle af verdens største luftfartsvirksomheder, ligesom vi forskningsmæssigt er helt med fremme, udtaler projektchef i UAS Denmark, Michael Larsen.

Rapporten kommer samtidig med, at Transportministeriet i sidste uge fremlagde rapporten ”Fremtidens regulering af droner”. Den skelner mellem hobbybrug og erhvervsmæssig brug af droner, hvor Trafikstyrelsen vil udarbejde et dronecertifikat til gavn for professionelle aktører.

Læs også: Danmark som droneland
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08