23948sdkhjf

Minister: Virksomheder bruger SKAT som bank

Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der ændrer på rentereglerne for selskabernes restskat og overskydende skat.
De lave – og i visse tilfælde negative – renter på bankernes indlånskonti gør, at flere virksomheder kan opnå en fordel i at indbetale for mange penge til SKAT.

Det mener skatteminister Benny Engelbrecht, som derfor fremsætter et lovforslag, hvor renterne for selskabernes restskat og overskydende skat mv. opgøres på et mere aktuelt niveau.

- De lave renter, som vi ser på penge- og finansmarkederne, kan give virksomhederne god grund til at indbetale for store beløb til SKAT. På den måde kan skattesystemet komme til at virke som en bank med særdeles gode renter på indeståender. Det er ikke en holdbar situation, og jeg tror, at enhver kan se, at det er sund fornuft, at vi laver det om, siger Benny Engelbrecht (S).

Ingen rente på de første 5.000 kr.
Med lovforslaget vil renten i højere grad svare til de renter, som virksomhederne kan opnå, hvis de placerer penge fx i et pengeinstitut.

Herudover foreslår regeringen, at virksomheder maksimalt kan lade 200.000 kr. stå på skattekontoen ud over de konkrete beløb, der skal betales. Desuden vil man ikke kunne få rente af de første 5.000 kr. på skattekontoen.

Endelig vil regeringen forbedre virksomhedernes adgang til at indbetale frivillig acontoskat, så de i højere grad kan undgå restskat.

Det er hensigten, at det nye lovforslag kan træde i kraft fra 12. juni i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08