23948sdkhjf

Beskedent overskud hos Prevas

Det svenske udviklingshus kæmper med tøvende kunder og svage konjunkturer.
Precas omsatte i første kvartal for 185,7 mio. svenske kr. (147,7 mio. kr.), og det betød en tilbagegang på 1 procent sammenlignet med første kvartal 2014

Driftsresultatet, EBIT, faldt med 6,5 mio. svenske kr. (5,2 mio.kr.) til 1,4 mio. svenske kr. (1,1 mio. kr.), og resultat efter skat blev reduceret fra 5,8 mio. svenske kr. (4,6 mio. kr.) i første kvartal 2014 til 1,1 mio. svenske kr. (0,9 mio. kr.).

- Den trend vi mærkede i slutningen af forrige år er fortsat ind i første kvartal. Flere af vores nøglekunder præges af fortsat forsigtighed, når det gælder investeringer, hvilket fører til langsommere beslutningsprocesser. Samtidig glider mange projektbeslutninger i baggrunden for tiden på grund af svære valg, når det gælder teknik, funktion, forretningsværdi og produktivitet. Totalt har dette medført svag belægning og et resultat, som ikke er tilfredsstillende. Perioden påvirkedes også negativt af nedskrivninger på projekter, siger Prevas’ administrerende direktør, Karl-Gustav Ramström.

- Kvartalet sluttede mere positivt. Vi har et antal nye, interessante ordrer fra life science, transport- og produktionsindustrien. Behovet for at udvikle ny, avanceret medicinsk udstyr og mHealth-løsninger er fortsat stigende. De høje tekniske krav, som kunderne stiller inden for Life Science, har gjort Prevas til en af de markedsførende i det nordlige Europa. For at øge produktiviteten og konkurrencekraften investerer transport- og værkstedsindustrien i intelligente it-løsninger og automation. Inden for disse to brancher har Prevas gennem lang tid haft mange store kunder, som fortsætter med at investere i sine fabrikker, fortsætter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094