23948sdkhjf

Opkøb skal indfri Danfoss’ vækstmål

I kølvandet på overtagelsen af finske Vacon gør Danfoss klar til flere opkøb. Målet er markant højere vækst.
Sidste år brugte Danfoss cirka 7,7 mia. kr. på købet af den finske producent af frekvensomformere Vacon. Flere opkøb kombineret med organisk vækst skal nu være med til at indfri den danske industrigigants nye ambitiøse vækstmål. Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også: Danfoss i milliardopkøb

En årlig vækst på 7-10 procent. Det er den langsigtede målsætning for Danfoss, forklarer industrigigantens koncernchef Niels B. Christiansen.

- Indtjeningen og vores konkurrencekraft er løftet til et betydeligt højere niveau, og det har skabt værdi for ejerne. Nu er det tiden at øge værdien yderligere ved at løfte salget, siger Niels B. Christiansen til avisen.

Det ambitiøse vækstmål, der er det dobbelte 2014-væksten på 4 procent, er opstillet efter, at Danfoss over nogle år har tredoblet indtjeningen og høvlet en stor luns af gælden. Samtidig har arbejdet med at effektivisere forretningen øget produktiviteten med 10 procent og givet en besparelse på over en mia. kr.

Ud over købet af Vacon brugte Danfoss sidste år et milliardbeløb på at købe 20 procent af aktierne i den tyske solcelleproducent SMA. Siden 2010 har koncernen desuden brugt seks mia. kr. på køb af aktier i Sauer-Danfoss.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125