23948sdkhjf

Dansk lysproducent sadler om

Målgruppen tror ikke på S-Light, som udvikler og producerer LED-gadelamper med Wi-Fi. Firmaet retter derfor fokus mod andre kunder i ind- og udland.
S-Light i Aalborg fremstiller energibesparende LED-gadelamper med indbyggede bevægelsessensorer og Wi-Fi. Et produkt, som direktør Steen Rasmussen ser store muligheder for i kommuner og hos Vejdirektoratet, der i disse år står overfor at skulle udskifte gamle kviksølvsarmaturer i stor stil. Desværre ser hverken kommuner eller Vejdirektoratet sådan på det.

Belysningsfirmaet tager nu konsekvensen og foretager afgørende ændringer. Både hvad angår kundegrupper og geografisk udbredelse.

- Vi er nødt til at ændre fokus. Kommunerne tror ikke, at vi er her om to år. Vi har en målsætning om at ville fordoble vores omsætning hvert år, så vi er nødt til at udvide fra lampeproducent til it-virksomhed, siger Steen Rasmussen til Børsen.

Konkret vil S-Light nu forsøge at sælge sin gadebelysning til det mere nicheprægede marked hos havne, pladser og indkøbscentre. Samtidig satser det nordjyske firma mere internationalt. Blandt andet vil man integrere sensorteknologi i produkter på de europæiske markeder via et partnerskab med de amerikanske selskaber Cisco og Sensity.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078