23948sdkhjf

UR-salg forgylder bagmænd

Salget af aktier i Universal Robots, der sidste uge blev købt af amerikanske Teradyne, indbringer firmaets grundlæggere trecifrede millionbeløb.
De tre grundlæggere af Universal Robots, Esben Østergaard, Kasper Støy og Kristian Kassow, står til den helt store bonus efter milliardsalget til amerikanske Teradyne. Det skriver fyens.dk.

Esben Østergaard og Kristian Kassow får hver minimum 95 mio. kr. for deres aktier i firmaet. Hertil kan komme yderligere 22 mio. kr. i bonus, hvis visse resultatmål nås inden udgangen af 2018. Det skriver fyens.dk.

Den tredje grundlægger, Kasper Støy, har en mindre aktiepost end de to andre partnere, han stiftede Universal Robots med i 2005.

Familien Krog-Iversen, som ejer et stort antal aktier bliver også særdeles bemidlet af de store salg. Samlet får familiens medlemmer 708 mio. kr. i første omgang. Bliver de forskellige bonusser udløst kan tallet stige til i alt 869 mio. kr.

Original artikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Stort-salg-F...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11