23948sdkhjf

Vækstopbremsning får Grundfos til at gå nye veje i Kina

Grundfos dropper planer om billige egenproducerede pumper og satser i stedet på datterselskabs produkter.
Faldende vækst i Kina får pumpegiganten til at skifte spor.

Planer om at udvikle billige pumper, som skulle give Grundfos et gennembrud på det kinesiske marked bliver endegyldigt lagt i graven af topchef Mads Nipper. Det skriver Jyllands-Posten.

For at få to salgsben – højkvalitetspumper fra Grundfos og en billigere variant – vil Grundfos nu bringe lavprispumper fra det italienske datterselskab DAB Pumps til Kina og andre markeder.

- Hvis jeg skal være ærlig, hænger det sammen med, at Grundfos ikke for alvor vil kunne blive konkurrencedygtig på et mellemmarked, hvor marginerne er væsentligt mindre. Vores omkostningsstruktur er en helt anden pga. af vores fokus på kvalitet og innovation end selskaber, som siger: Vi skal lave en produktion af anstændig kvalitet og meget prisbilligt, siger Mads Nipper til Jyllands-Posten.

Fornyet Kina-satsning
Kina er udpeget som et af tre kernemarkeder i Grundfos vækstplaner, og blev i 2008 kaldt ”vores andet hjemmemarked” af tidligere topchef Carsten Bjerg, som blev fyret i december 2013. Han stod også bag idéen om at udvikle en billigere udgave af Grundfos’ pumper til det kinesiske marked.

For at få fornyet succes i Kina investerer Grundfos nu et tocifret millionbeløb i det centrale Kina.

Ud over Kina er Rusland og USA udpeget som Grundfos-koncernens vækstmotorer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082