23948sdkhjf

Konkurrencefordel i dansk design-tradition

Danske velfærdsteknologifirmaer, der evner at integrere design i produktionen, vil være foran udenlandske konkurrenter.
Tænk nyt og træk på den danske tradition for design, når I udformer velfærdsteknologiske løsninger. Det giver en konkurrencefordel internationalt. Sådan lyder opfordringen fra centerchef ved Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi, Jørgen Løkkegaard.

- Skandinavisk design er i høj kurs mange steder i verden. Hvis dansk udvikling af velfærdsteknologi i højere grad kunne smelte dette fagfelt ind i produkterne, kunne det ikke kun betyde større glæde ved brugen af produkterne, men også en forstærket konkurrenceevne på et globalt marked, siger han på teknologisk.dk.

Japansk forbillede
Inspirationen er blandt andet det japanske firma WHILLs nytænkning af den traditionelle kørestol.

Den nydesignede version af WHILLs stol indeholder et avanceret køresystem, der muliggør skarpe drejninger og kørsel i mere barskt terræn. Batteriet kan holde til omkring 20 kilometer på én opladning. Men nok mest særegnet for stolen er dens elegante design.

- Selve kørestolens teknologi er ikke specielt innovativ, men designet gør den interessant. Og her tror jeg også danske virksomheder kan hente inspiration, siger Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og fortsætter.

- Designet medvirker til, at teknologien kan komme i spil. Funktionalitet er selvfølgelig utrolig vigtig, men den her case er et godt eksempel på, at design kan være lige så afgørende, hvis det netop er det parameter, som udløser en stigmatiserende effekt og afholder brugeren fra overhovedet at drage fordel af funktionaliteten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078