23948sdkhjf

Stærk start på året på europæisk halvleder-marked

De nordiske lande var med til at trække salget af industrielle halvledere op i første kvartal.
Salget af halvledere er startet særdeles stærkt på det europæiske marked i 2015. Ifølge DMASS (Distributors’ and Manufacturers’ Association of Semiconductor Specialists) steg salget af industrielle halvledere i første kvartal med 13,3 procent til 1,82 mia. euro.

En stor del af væksten kan tilskrives, at dollaren i løbet af kvartalet er steget med 17 procent i forhold til euroen. De fleste europæiske kunder afregner deres indkøb i dollars, og cirka 50 procent af væksten i halvleder-omsætningen kan tilskrives denne faktor, rapporterer DMASS.

- Ikke desto mindre, selv hvis vi udelader valutakurseffekter, har distributionsmarkedet mærket en støt salgsvækst. Ulempen er en bølge af prisstigninger fra oversøiske leverandører, der dukker op alle vejene for at kompensere for valutakurseffekten, siger Georg Steinberger, bestyrelsesformand for DMASS.

I kvartalet førte Israel og Tyrkiet an med en vækst på mere end 30 procent. Østeuropa (minus Rusland) voksede med 29 procent, og Norden voksede med 23 procent. I den anden ende af skalaen voksede Tyskland med 5,8 procent og Italien med 8,4 procent.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094