23948sdkhjf

2014 blev et mellemår for Alsmatik A/S

To udviklingsprojekter var skyld i, at den sønderjyske automations-virksomhed kom ud med røde tal på bundlinjen sidste år.
Alsmatik A/S har ellers formået at komme ud med sorte tal på bundlinjen de seneste år, men 2014 blev en uheldig undtagelse. Her endte man nemlig med et underskud før skat på 1,4 mio. kr. mod et plus på 132.000 kr. i 2013. Samtidig faldt bruttofortjenesten med 2,1 mio. kr. til 5,9 mio. kr.

- Resultatet skyldes to udviklingsprojekter, som har kostet os dyrt for at nå i mål, og ser man bort fra disse, har vores drift været som forventet, konstaterer ledelsen hos Alsmatik A/S.

De betegner resultatet som ”meget utilfredsstillende”, men forholder sig til gengæld optimistisk i forhold til fremtiden.

- Vi er kommet godt i gang i 2015. Vi har en god ordrebeholdning med kendte opgaver. Det går godt for nogle af vores kunder, og det betyder, at det også går godt for os, fortæller ledelsen.

- Vi kan mærke, at der er lukket mere op for investeringer generelt, og det betyder, at vi får flere opgaver og sender flere tilbud ud, slutter de.

Alsmatik A/S forventer da også at kunne præsentere sorte tal på bundlinjen igen i 2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11